Video : Tipsbladet
Premier League

Wenger: Giroud bliver

Arsenal-manageren bekræfter, at den franske angriber bliver i London-klubben.

Olivier Giroud har været rygtet væk fra Arsenal efter ankomsten af landsmanden Alexandre Lacazette, som forventes at sende Giorud længere ned i angrebshierarkiet.

I sidste sæson kæmpede den franske angriber også for spilletid hos Arsenal, hvor det blev til 11 kampe fra start i Premier League efter at have tabt pladsen til Alexis Sanchez, og med tilgangen af endnu en angriber, så det ud til at være slut for den 30-årige angriber, men Arsene Wenger siger nu, at hans landsmand ønsker at blive og kæmpe for sin plads.

- Giroud er glad for konkurrencen, sagde Wenger under klubbens træningslejr, og tilføjede:

-  Som manager, har du ham på ryggen af dig, fordi han ønsker at spille. Han kæmper hårdt, og jeg kan lide den måde han reagerer på, hvad der er sket. Han er fokuseret, og det har han vist under Pre Season-turen.

Olivier Giroud er tidligere blevet sat i forbindelse med Everton og Dortmund, men endnu er der ingen aftale med nogen af disse klubber.

Heller ikke Arsene Wenger er interesseret i at miste den store angriber, som Lyon ellers gerne ville have deres vej i forbindelse med Lacazette-handelen.

- Jeg ønskede at hente ham, men Wenger ville ikke sælge ham, afslører Lyon-præsident Jean-Michel Aulas.

 Olivier Giroud kom til Arsenal i 2012 fra franske Montpellier.