Video : Tipsbladet
Rygter

Lokalavis: Nottingham Forest forbereder nyt bud på Rønnow

Nottingham Forest gør klar til at afgive et nyt bud på Frederik Rønnow.

Der er stor interesse for Frederik Rønnow fra Nottingham Forest, og den engelske Championship-klub har allerede fået to bud på den danske landsholdsmålmand afvist af Brøndby, men det betyder dog ikke, at de opgiver.

Ifølge lokalavisen, Nottingham Post, vil Championship-klubben vende tilbage med et tredje bud på den tidligere AC Horsens-målmand i løbet af de kommende dage.

Nottingham Forests seneste bud lød på omtrent 17 millioner kroner, men Brøndby vil have mindst 22 millioner kroner for Rønnow, der er klubbens førstevalg mellem stængerne.

Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, har tidligere i transfervinduet givet udtryk for, at Brøndby vil hente en erstatning, hvis klubben vælger at sælge en af sine spillere.

I så fald kan Brøndby ikke tillade sig at vente længe, for sommerens transfervindue lukker på torsdag.