Video : Tipsbladet
Serie A

Inter lægger godt fra land

Det lykkedes det italienske mandskab at sikre sig tredje sejr på stribe.

Den italienske sæson er for en række klubbers vedkommende tre kampe gammel, og for Inter har det kastet tre sejre af sig.

Således slog de i søndagens tidlige Serie A-kamp Spal 2013 med 2-0. 

Efter 27 minutters spil fik Inter tildelt et straffespark, som klubbens stjerneangriber, Mauro Icardi, sikkert omsatte til en 1-0 føring.

Ivan Perisic der hele sommeren har været på Jose Mourinhos ønskeseddel i Manchester United, fordoblede føringen og lukkede reelt kampen tre minutter før tid.

Den kroatiske landsholdsspiller scorede på en flot timet flugter, som bragede ind bag en chanceløs Spal-keeper.

Trods maksimumpoint, så må Inter se sig henvist til andenpladsen, da de forsvarende mestre fra Juventus ligeledes har fået skrabet ni point sammen i sæsonens første tre kampe.

Men da Torino-klubben har en bedre målforskel, så indtager de førstepladsen.

Det kan alt sammen ændre sig, når Napoli og AC Milan spiller deres kampe senere i dag. De har også muligheden for at komme fra land med tre sejre i tre kampe.