Buffon efter nederlag til Barca: Misvisende resultat
Foto: David Ramos/Getty Images
Champions League

Buffon efter nederlag til Barca: Misvisende resultat

Tre gange måtte Gianluigi Buffon hente bolden ud af nettaget, da Barcelona vandt med 3-0 over Juventus.

I sidste sæson var Gianluigi Buffon særdeles tæt på at hente sin første Champions League titel. Real Madrid stjal dog finalesejren for næsen af den legendariske italiener, og efter tirsdagens nederlag til FC Barcelona, uddyber han nu sine tanker om det seneste nederlag i Champions League.

- Det er sådan et resultat, der ikke giver plads til andre former for fortolkninger. Jeg synes, det var for meget i forhold til den kamp, vi spillede og særligt taget i betragtning af, hvordan vi stod på banen i første halvleg, fortæller Gianluigi Buffon til den italienske udgave af Sky Sports.

Juventus har nemlig analyseret kampen til bunds, påpeger målmanden.

- Vi analyserede både den tekniske og taktiske del af kampen, som vi altid gør, og jeg var virkelig overrasket over resultatet, tilføjer han.

Ikke desto mindre måtte den 39-årige keeper vende tilbage til Italien uden point. Lionel Messi scorede to gange på målmanden, mens Ivan Rakitic også nåede at komme på måltavlen. I næste runde tager det italienske storhold imod Olympiakos på hjemmebanen.

Puljens anden kamp består af Sporting Lissabon, der byder FC Barcelona velkommen i Portugal.