Rev korsbånd over mod Danmark: Milik ramt af ny korsbåndsskade
Foto: Getty Images
Serie A

Rev korsbånd over mod Danmark: Milik ramt af ny korsbåndsskade

Den polske angriber Arkadiusz Milik må sidde ude i flere måneder, efter han igen er blevet ramt af en korsbåndsskade.

Han er godt nok ikke heldig, Arkadiusz Milik.

Den polske angriber rev for omkring et år siden sit forreste korsbånd over i det venstre ene knæ, og nu lyder meldingen på, at den er gal igen med forreste korsbånd - denne gang i højre knæ - og Milik står nu til mindst måneders pause.

Skaden skal angiveligt være mere alvorlig end den skade, han blev ramt af i mod Danmark i oktober 2016. Dengang tog det bare fire måneder, før angriberen var klar til at spille igen, og selv om meldingen fra Napolis hjemmeside er, at det kommer til at tage samme lige så lang tid som skaden fra sidste år, kalder Napoli det også for en mere kompleks skade, hvorfor det ikke er utænkeligt, at han er ude i flere måneder.

Angriberen blev skadet i lørdagens Serie A-kamp mod Spal, og mandag var han så under kniven for at få ordnet det forreste korsbånd.

Milik skiftede i sommeren 2016 fra Ajax til Napoli, og indtil videre har det ikke været meget, den italienske klub har fået for de 33 millioner euro - svarende til godt og vel 250 millioner kroner.