• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Lasse Sylvest Mikkelsen

Jakob Ankersen: Ikke specielt at spille mod min bror

AGFs fløjspiller mener ikke, at det er så specielt at spille mod sin bror, Peter Ankersen, som folk gør det til.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Når AGF søndag rejser til hovedstaden for at møde FC København, så bliver det samtidig et opgør mellem brødrende Jakob og Peter Ankersen, men for førstnævnte er det ikke mere end en sjov detalje i kampen.

- Det bliver selvfølgelig sjovt igen at spille mod min egen bror, men personligt synes jeg egentlig ikke, at det er så specielt, som folk gør det til. Vi har begge været i det her game i så lang tid, at vi efterhånden også godt ved, hvornår vi skal skelne mellem tingene. Uden for banen er vi brødre, men det er vi ikke inde på den, fortæller Jakob Ankersen til klubbens hjemmeside.

Det er blot anden gang, at de to står over for hinanden. Senest det skete var i 1. Division, hvor Jakob Ankersen kom bedst ud af duellen sammen med Esbjerg, da de vandt kampen 2-1 over Peter Ankersen og Vejle BK.

Når de to brødre mødes på søndag, så vil de fleste nok mene, at favoritværdigheden ligger hos de forsvarende mestre, selvom de har fået en svingende sæsonstart. Det samme har AGF, som i den seneste runde led en hård skæbne mod Lyngby BK.

Det er dog ikke noget, der fylder i truppen, som glæder sig til at møde FC København.

- Humøret er rigtig fint. Man kan ikke mærke, at vi kommer fra et nederlag. Der er god stemning i truppen, og vi ser alle frem til at komme over og spille på et fedt stadion. Jeg tror, at det bliver en fed kamp i en fed kulisse, siger Jakob Ankersen.

FC København er fire point foran AGF forud for søndagens møde, som sparkes i gang klokken 18.

Superliga

Mere Superliga

Fokus