Video : Tipsbladet
Premier League

Målhelt Maguire: Det var stort for os

En udligning mod Manchester United i sidste øjeblik betyder meget for Leicester.

Det virkede som en nærmest umulig opgave for Leicester at skulle udligne mod Manchester United i går, da Daniel Amartey blev udvist med 20 minutter tilbage, men ikke desto mindre lykkedes det alligevel.

I en fire minutter lang tillægstid var Harry Maguire ved bagerste stolpe på absolut sidste chance, og han kunne se bolden gå i nettet til stor jubel for hjemmeholdets fans.

- At udligne i sidste minut er stort for os. De havde chancer til at dræbe kampen, men Kasper Schmeichel fandt et par gode redninger frem.

- Det føles som en sejr, men det er kun et point mod et godt hold. Vi skal finde momentum til den næste kamp, siger Maguire til Sky Sports.

Maguire gjorde med sit sene mål op for en misset chance i første halvleg.

- Jeg havde også en chance før pausen, men jeg kunne ikke gøre det færdigt. Da jeg scorede, prøvede jeg på ingen måde at kontrollere det, siger Maguire.

Det ene point til Leicester har ikke rykket dem i tabellen. De er nummer otte med fem point op til Burnley.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.