Video : Tipsbladet
Rygter

Avis: Premier League-oprykkere har ikke budt på Celtic-stjerne

Celtic har angiveligt ikke accepteret et bud på Moussa Dembele fra Brighton.

Sky Sports hævdede tidligere i dag, at Celtic havde accepteret et bud fra Brighton på £18 millioner for den franske angriber, Moussa Dembélé. Det har dog ingen sandhed over sig ifølge the Scottish Sun.

Det skotske medie erfarer, at Premier League-oprykkerne, der kun har lavet 15 mål i 19 ligakampe, ikke har budt på den 21-årige Celtic-stjerne. Endvidere lyder meldingerne fra den skotske storklub på, at rygtet fra Sky Sports er nonsens.

Tidligere på måneden udtrykte Brightons manager, Chris Hughton, at han synes godt om franskmanden kvaliteter, om end han ikke ville bekræfte, at angriberen var et stort transferemne.

- Han er en rigtig god spiller, og han har haft en rigtig god sæson. Han er én ud af omkring hundrede navne, som du kunne nævne, men han er ikke vores spiller, lød det fra Hughton ifølge the Scottish Sun.

Dembélé har været eftertragtet blandt flere af de største Premier League-klubber i løbet af de seneste transfervinduer. Celtic kan dog glæde sig over, at de har kontrakt med ham frem til 2020.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.