Video : Tipsbladet
Superliga

Rønnow afviste nyt kontrakt-udspil: Vil fortsat skifte til udenlandsk klub

I sommers glippede Frederik Rønnows skifte til Crystal Palace. Drømmen om at skifte til en udenlandsk klub lever dog videre i bedste velgående, og derfor afviste han at forlænge med Brøndby IF.

Ifølge BT er Frederik Rønnow fortsat opsat på at prøve lykken i udlandet.

Brøndbys sportsdirektør har dog ikke helt besluttet, om klubben er villig til at sælge keeperen allerede i dette transfervindue. Avisen erfarer ellers, at Frederik Rønnow gerne vil rykke til en udlandsk klub, så snart muligheden byder sig.

- Vi ved godt, at Frederik gerne vil af sted, og vi ved også, at vi er afhængige af transferindtægter. Så det kan blive til sommer, men det kan også blive nu, siger sportsdirektør Troels Bech til BT og fortsætter:

- Det, både vi og Frederik skal holde tingene op imod, er hvad nu hvis han kan være med til at gøre den forskel, der gør at vi kan holde fast i top to og måske er med til sidste spilledag med muligheden for at vinde. Det er den logiske kalkyle, som jeg tænker både Frederik og vi foretager.

Oven på klubskiftet, der i sommers gik i vasken, tilbød klubben en kontraktforlængelse til målmanden, men den afviste han blankt.

I øjeblikket håber Frederik Rønnow på, at tyske Eintracht Frankfurt følger op på sin interesse og henter danskeren til klubben. Det kræver dog, at den nuværende keeper i Eintracht Frankfurt, Lukas Hradecky, afviser at forlænge sin kontrakt, der udløber til sommer. Det vurderer BT.

Crystal Palace menes ikke længere at være interesseret i at købe Frederik Rønnow. Championship-klubben, Nottingham Forrest, fastholder dog interessen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.