Video : Tipsbladet
Premier League

Guardian: Leicester kræver enormt beløb for Mahrez

Manchester City skal betale et enormt beløb for at få Riyad Mahrez i Leicester.

Tidligere i dag kunne Manchester City præsentere månedens første indkøb, da de annoncerede købet af Aymeric Laporte fra Athletic Bilbao, men Premier Leagues førerhold vil åbenbart ikke lukke transfervinduet endnu.

De arbejder nu ifølge flere medier, heriblandt Leicester Mercury, på at hente Riyad Mahrez til klubben inden transfervinduets lukning, men det bliver ikke en nem handel at få i hus.

Ifølge the Guardian vil det koste Manchester City at enormt beløb at få Leicester til at sælge sin helt store stjerne, som de hentede for under fem millioner kroner tilbage i 2014.

I sommer var Riyad Mahrez også et varmt navn på transfermarkedet, og selvom han forsøgte sig med en transferanmodning hjalp det ham ikke på vej med et skifte. Kantspilleren kan forsøge sig med samme taktik igen, men Leicester er ikke opsatte på at sælge.

Manchester City er pludselig blevet smalt besatte i offensiven, da både Gabriel Jesus og Leroy Sané forventes at være ude i mindst en måneds tid med skader.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.