Di Maria sprudlede: PSG sikkert videre til kvartfinale
Foto: Getty Images
Ligue 1

Di Maria sprudlede: PSG sikkert videre til kvartfinale

Den tidligere Manchester United-spiller Angel Di Maria indtog en hovedrolle under PSG's pokalkamp mod Sochaux. 4-1 vandt Paris Saint Germain med.

Angel Di Maria, Edinson Cavani og Kylian Mbappe. En trio, der skulle vise sig at splitte sin modstander Sochaux ad - allerede efter ét minut.

Her fik Kylian Mbappe fat i bolden og sendte et indlæg ind til Angel Di Maria, der helt umarkeret kunne sende hjemmeholdet foran med 1-0. Sochaux udlignede, før Edinson Cavani stod ved bagerste stolpe, fulgte op på et indlæg og scorede til 2-1, inden pausefløjtet lød.

I anden halvleg ville Angel Di Maria på måltavlen igen. Marco Verratti fandt argentineren efter 58 minutter, og så bankede han ellers PSG på 3-1. Fire minutter senere fulgte Angel Di Maria op på riposten og sikrede sig selv et hattrick.

I kampens sidste minut fik værternes keeper Kevin Trapp rødt kort, men PSG holdt stand og vandt med 4-1 i Coupe de France. Nu venter kvartfinalen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.