Officielt: FC Fredericia henter tidligere EfB-nordmand
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Officielt: FC Fredericia henter tidligere EfB-nordmand

FC Fredericia har skrevet kontrakt med Andreas Nordvik, der har en skadesplaget fortid i Esbjerg fB.

I Esbjerg fB fik Andreas Nordvik stort set hele sit ophold ødelagt af skader.

Nu prøver han lykken i en anden dansk klub.

Den 30-årige midtstopper har senest tørnet ud for Viking FK i Norge, men siden årsskiftet har han stået uden klub. Nu er tiden som arbejdsløs forbi for Nordvik, der har underskrevet en kontrakt med FC Fredericia.

- Vi er via vores netværk kommet i kontakt med en spiller, som vi normalt ikke ville have adgang til. Andreas er hentet ind til at styrke forsvaret og går direkte ind i konkurrencen med de øvrige. Vi har ledt længe efter en forstærkning, og vi er rigtig glade for at hente en klassespiller, som Andreas Nordvik er, siger direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen, til klubbens hjemmeside.

Andreas Nordvik nåede 26 kampe for Esbjerg fB i Superligaen. Han smuttede fra klubben, da nedrykningen til 1. division var en realitet.

Nu er han så endt der alligevel. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.