Video : Tipsbladet
La Liga

Diego Simeone: Umuligt at vinde La Liga

Atletico Madrids argentinske træner, Diego Simeone, mener, at det er umuligt for andre end FC Barcelona og Real Madrid at vinde La Liga, men understreger, at hans hold har gjort det umulige før.

Der er topopgør i La Liga, når førstepladsen FC Barcelona tager imod andenpladsen Atletico Madrid søndag.

Men selv om Atletico Madrid i øjeblikket er FC Barcelonas største udfordrer til titlen, mener holdets argentinske træner, Diego Simeone, at det er umuligt at vinde La Liga, hvis ikke man er FC Barcelona eller Real Madrid.

- Det er umuligt at vinde La Liga, hvis du kigger på statistikkerne. I løbet af de sidste 14 år har Barcelona eller Real Madrid vundet, og kun Villareal nåede andenpladsen et år. Så man kan sige, at det er umuligt, og vi gjorde det umulige muligt, fordi vi vandt ligaen et år. Den her gang bliver det rigtig svært, forklarer Simeone, der dog har en plan:

- Vores plan er altid den samme. Vi skal stadig have en chance for at vinde den, når der er fem kampe tilbage. Hvis vi gør det, kan vi vinde.

Simeones tropper er fem point efter FC Barcelona i tabellen inden søndagens topopgør og har ti point ned til Real Madrid på tredjepladsen.

Atletico Madrid vandt La Liga i 2013/14-sæsonen under Simeones ledelse.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.