Video : Tipsbladet
Serie A

Video: Jubilaren Donnarumma reddede Milan med kanonredning i overtiden

I sin kamp nummer 100 for AC Milan blev Gianluigi Donnarumma helten, da holdet fik 0-0 mod mesterskabsbejlerne Napoli.

Det er ikke ofte, man ser nummer 99 i direkte duel med nummer 99 på fodboldbanen. Det var ikke desto mindre tilfældet i overtiden af søndagens storkamp i Italien mellem AC Milan og Napoli.

Gianluigi Donnarumma i Milan-målet vandt 99'er-duellen med Napolis Arkadiusz Milik, da han dykkede ned og reddede polakkens afslutning fra klods hold. Og dermed sikrede sit hold det ene point.

Det var samtidig et dyrt pointtab for Napoli, der kun er seks point efter Juventus i toppen af Serie A. Se den kostbare afbrænder - eller suveræne redning, alt efter perspektiv - i videoen i toppen af artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.