Pep Guardiola har gjort Manchester City til et af de mest suveræne hold i Premier League-historien.
Manchester-klubben har spillet forrygende fodbold i store dele af sæsonen, og i weekenden kunne de endegyldigt juble over at have vundet det engelske mesterskab, da Manchester United tabte 0-1 til West Bromwich.
Pep Guardiola har fået de mange stjernespillere i klubben til at præstere på et tårnhøjt niveau, og det vil den engelske storklub selvfølgelig gerne holde fast i.
Den spanske manager, som er i gang med sin anden sæson hos Manchester City, har kun ét år tilbage af sin nuværende aftale med klubben, men den kan formentlig snart blive forlænget.
Den engelske avis the Times skrives således i dag, at Manchester Citys bestyrelse vil snakke med Pep Guardiola om en kontraktforlængelse efter sæsonen. Klubben vil angiveligt forsøge at tilføje ét år mere til kontrakten, som i givet fald vil udløbe i 2020.
Pep Guardiola har tidligere givet udtryk for, at han ikke er en person, som tilbringer mange sæsoner i den samme klub. Tidligere har han været fire sæsoner i Barcelona og tre sæsoner i Bayern München.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.