Video : Tipsbladet
Champions League

Bayern-profil: Real Madrid-kampe er ikke hævnkampe

James Rodriguez afviser, at Bayern München jagter hævn for sidste års Champions League-exit, når de møder Real Madrid i semifinalen.

Når Zinedine Zidanes Real Madrid-mandskab møder Bayern München i dette års Champions League-semifinale, bliver det en gentagelse af sidste års kvartfinale mellem de to hold.

Men selv om Real Madrid trak sig sejrrigt ud af den kvartfinale, vil tyskerne ikke gå hævnlystne ind til opgøret. Det understreger den Real Madrid-ejede James Rodriguez, der er på leje hos Bundesliga-mestrene. 

- Vi skal ikke se på kampene mod Real Madrid som hævnkampe eller omkampe fra sidste år. Vi skal bare se på dem som to kampe på vej mod finalen, og for at spille op med Real Madrid, skal vi være helt klar, fortæller Rodriguez ifølge Marca til TZ.

- Vi skal tro på os selv, forblive rolige og levere to stærke præstationer, men det bliver ikke let, fordi de ved, hvad der kræves for at vinde denne titel hvert år og skabe historie. Men historien viser også, at Bayern ved, hvordan vi skal gribe disse kampe an, og vi har ikke tænkt os at gemme os.

Det første opgør spilles onsdag den 25. april på Allianz Arena i München, mens returopgøret er den 1. maj.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.