Video : Tipsbladet
Generelle

Celtic henter endnu et mesterskab efter knusende sejr mod rivaler

Det skotske mesterskab blev søndag eftermiddag afgjort, da Celtic besejrede Rangers med knusende 5-0.

Gennem mange år kæmpede Celtic og Rangers indædt om det skotske mesterskab, men efter en tvangsnedrykning af Rangers efter 2011/12-sæsonen har Celtic været altdominerende.

Under ledelse af Brendan Rodgers sikrede Celtic sig i dag det syvende mesterskab på stribe, og det skete med en overbevisende sejr mod netop rivalerne fra Rangers.

Opgøret, der kaldes Old Firm, blev en ensidig affære, hvor Celtic allerede ved pausen var foran 3-0. I løbet af de første otte minutter i anden halvleg fik de scoret yderligere to gange, og dermed var kampen fuldstændig afgjort.

Med tre runder tilbage af sæsonen har Celtic skabt sig et forspring på 10 point ned til Aberdeen, mens Rangers er yderligere tre point bagefter.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.