Video : Tipsbladet
Superliga

Jakob Ankersen var aldrig i tvivl om niveauet

AGF-kanten kom tilbage på måltavlen og viste, at formen er ved at være der igen.

Mandag aften scorede han to gange og lignede den spiller, som har spillet både i Belgien og Sverige, og som AGF håbede på at få meget ud af, da han vendte tilbage til dansk fodbold og Superligaen.

Med en op og ned start og en skade, der har spoleret en del af foråret, har det været svært for Jakob Ankersen at sætte sit aftryk på AGF-holdet. Men det håber han nu på vender, og han har gennem hele processen bevaret sin tro på egne evner.

- Det er selvfølgelig nemt at stå og sige, når man har lavet to mål, men hvis jeg tvivlede på mig selv, så havde jeg ikke lavet to mål, siger Jakob Ankersen til TV2 Østjylland og forklarer, at det nu handler om at holde niveauet og kontinuiteten i spillet.

- Det skal ikke bare være Jakob, der laver to mål i en kamp, og så ser du ham tre måneder efter lave et enkelt mål. Det skulle gerne være mere kontinuerligt, og det er det, jeg arbejder hen imod.

Jakob Ankersen har i denne sæson spillet 24 Superliga-kampe - de 20 har været fra start. Han har scoret fire mål for AGF, der nu skal spille playoff-kampe om at komme i en afgørende kamp om at komme i Europa.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.