Video : Tipsbladet
Superliga

Fischer hylder hadesang om sig selv: Fedeste sang nogensinde

Viktor Fischer lader sig ikke provokere af hån fra tribunen. Tværtimod synger han gerne med.

Sjældent ser man, at onde, personlige sange bliver taget godt imod blandt professionelle fodboldspillere. Ikke desto mindre findes der fodboldspillere, som tilsyneladende sætter pris på fornærmelser.

Under fredagens kamp mellem FC København og AGF måtte Viktor Fischer høre på hårde ord fra gæsternes fans, der ikke just var tilfreds med, at han tidligere har været ungdomsspiller i AGF.-

- Fischer han skal dø, Fischer han skal dø, Fischer han skal dø, lød det fra tribunen.

Men hvis hensigten var at provokere offensivspilleren - ja, så slog opgaven fejl. For danskeren valgte simpelthen at synge med på sangen.

- Det er den fedeste sang nogensinde. Jeg håber, at den sang kommer til at forfølge mig, hver gang vi skal møde Aarhus. Der er et eller andet samspil mellem mig og de AGF-fans, griner han i et længere interview med Jyllands-Posten.

Humøret er højt hos Viktor Fischer, som også er en del af VM-truppen på 27 spillere. Den 4. juni skæres truppen ned på 23 spillere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.