Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola afviser køb af Real-stjerne

Manchester City kommer ikke til at købe Isco. Det slår manager Pep Guardiola fast.

I den seneste periode er Isco blevet kædet sammen med et skifte til Manchester City, og efter sigende skulle den engelske mesterklub have budt 80 millioner euro for spanieren, som ikke har tilkæmpet sig en permanent plads i Real Madrids startopstilling.

Skulle Isco søge nye græsgange, så kommer det dog ikke til at være i Manchester City

- City kommer ikke til at skrive kontrakt med Isco, fastslår Pep Guardiola ifølge goal.com.

Mens Pep Guardiolas Manchester City-hold røg ud i kvartfinalen i Champions League mod Liverpool, endte Real Madrid med at vinde turneringen for tredje gang i træk.

- Det er spektakulært. Man er nødt til at lette på hatten for dem. Det er lige meget, om det er fortjent eller ej, for det er meget svært at gøre det, de har præsteret.

- De har demonstreret deres kvalitet, og vi håber på at forhindre dem i at tage den fjerde sejr i træk.

Real Madrid har desuden vundet Champions League de sidste fire af fem gange, kun afbrudt af Barcelona i 2015.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.