Video : Tipsbladet
Rygter

Juventus tilbyder Higuaín til Chelsea i et forsøg på at få Morata tilbage

Juventus er meget interesserede i at hente Àlvaro Morata tilbage til klubben, og de vil tilbyde Chelsea at sende Gonzalo Higuáin den anden vej.

Byttehandler er sjældent set i fodboldens verden, men i januar indgik Henrikh Mkhitaryan og Alexis Sánchez i en – og måske kan der være endnu en på vej i sommerens transfervindue.

Gennem et par måneder er Juventus blevet sat i forbindelse med Àlvaro Morata, som klubben tidligere har rådet over i to sæsoner. Den spanske angriber har ikke for alvor slået til efter sidste sommers skifte til Chelsea, men i Juventus er tiltroen til ham stor.

Faktisk er den italienske mesterklub så interesserede, at de er villige til at inkludere Gonzalo Higuaín i en handel med Chelsea. Det skriver London Evening Standard.

Gonzalo Higuaín har været en flittig målscorer for Juventus siden skiftet fra Napoli i 2016, men den italienske storklub har ikke råd og plads til at have både argentineren og Àlvaro Morata i truppen.

Muligheden for at hente en angriber af Gonzalo Higuaíns kaliber kan virke lokkende på Chelsea, som skal have fat i en erstatning, hvis Àlvaro Morata bliver solgt. Englænderne skal dog blandt andet vurdere forholdet mellem fremtid og nutid i forhold til de to angribere.

Gonzalo Higuaín er således fem år ældre end Àlvaro Morata.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.