Video : Tipsbladet
Premier League

Tidligere Liverpool-keeper: Giv Karius en chance til

Én dårlig kamp er ikke grundlag nok til at sortere en spiller fra. Bruce Grobbelaar er klar i mælet.

Det var en meget mørk lørdag aften for tyske Loris Karius, da Real Madrid vandt Champions League for tredje gang i streg. To fæle keeper-fejl slog skår i Liverpools drømme om et trofæ.

Siden da har den tyske målmand undskyldt til fans for præstationen. Ikke desto mindre modtog keeperen alligevel mange trusler på de sociale medier.

Rygterne om at Liverpool kigger på en ny målmand lever nu i bedste velgående, men måske bør Jürgen Klopp give den 24-årige spiller en chance til. Sådan lyder opfordringen i hvert fald fra Bruce Grobbelaar.

- De gav mig to års ekstra chance, så hvorfor kan de ikke give ham (Karius, red.) en ekstra chance efter én kamp?, udtaler den tidligere Liverpool-keeper til BBC.

- De burde bruge ham i næste sæson, tilføjer han.

Bruce Grobbelaar har spillet over 400 kampe for Liverpool FC fra 1981 til 1994.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.