Video : Tipsbladet
1. division

Lyngby ansætter ny kommerciel direktør

Fremover sidder der to direktører i Lyngby Boldklubs ledelse. Andreas Byder tiltræder nemlig som kommerciel direktør.

Lyngby Boldklub har netop præsenteret Andreas Byder, der er en del af klubejerne, "Friends of Lyngby," som ny kommerciel direktør. Han skal sammen med sportsdirektør Birger Jørgensen være toppen af klubbens ledelse.

Det oplyser klubben, som netop er rykket ned i 1. division, i en pressemeddelelse.

- Vi har haft en CEO-partner til Birger Jørgensen på to-do-listen i et stykke tid nu, og vi er glade for at Andreas har takket ja til udfordringen. Vi skal være lige stærke på den sportslige del af virksomheden som på den kommercielle. Derfor er to direktører også nødvendigt, siger bestyrelsesformand Tommy Petersen og fortsætter:

- Vi vil gerne vise hele byen og fodbold-Danmark, at vi fortsætter vores projekt her i Lyngby, selvom det var en kold dukkert med nedrykningen forleden.

Selv er Andreas Byder også klar til at løfte opgaven.

- Vi skal have et langt stærkere partnernetværk, og det gælder lige fra de passionerede erhvervsdrivende, der mødes hver tredje onsdag i vores morgennetværk, og til de tilbud vi har til byens og regionens største virksomheder på CEO-niveau. Vi har mange idéer, som vi skal have ført ud i livet, og for os er det i dag første dag i en ny rejse for Lyngby Boldklub rent kommercielt. Vi skal have hele byen med, og arbejdet er allerede i gang, siger Andreas Byder.

Direktøren tiltræder sin nye stilling med øjeblikkelig virkning.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.