Chefredaktøren: FIFA er lige så beskidt som under Blatter

Når Rusland og Saudi-Arabien spiller åbningskamp torsdag eftermiddag, er det 7½ år siden, fodbold for alvor blev et værktøj for ambitiøse nationalstater i det, jeg vil tillade mig at kalde fodboldspillets 11. september.

Dengang afslørede Sepp Blatter på scenen i Zürich først Rusland og derefter Qatar som VM-værter i 2018 og 2022, og ligesom 11. september 2001 har været med til at sætte den globale dagsorden, giver det fin mening at tale om fodbold før og efter den skelsættende afstemning 2. december 2010.

Ifølge Sepp Blatter var FBI med den amerikanske regering i ryggen aldrig gået ind i fodbold for at optrevle den massive korruption, der blandt andet har fundet sted i forbindelse med uddelingen af VM-værtskaber og indgåelsen af tv- og marketing-kontrakter.

Det kan den drevne schweiziske politiker have ret i, men det ændrer ikke på, at der trængte til at blive luftet ud i FIFA.

Har tingene ændret sig til det bedre, siden FBI's efterforskning kulminerede i, at schweizisk politi op til FIFA-kongressen for tre år siden anholdte en række FIFA-toppolitikere og ledere fra tv- og marketing-verdenen?

For mig er svaret nej.

Når FIFA's kongres på onsdag stemmer om VM-værtskabet i 2026, har alle 211 medlemmer en stemme (vi skal lige se, hvad der sker i Ghana, hvor forbundets præsident er trådt af efter afsløringen i sidste uge af en massiv korruptionsskandale), hvilket på papiret er en forbedring fra 2. december 2010 og månederne op til, hvor den 24 mand store eksekutivkomite afgjorde sagen (det endte nu kun med at være 22, fordi to medlemmer blev taget og suspenderet for korruption op til afstemningen).

For opdateringer om FIFA-kongressen på onsdag og det politiske spil omkring VM i Rusland og VM i Qatar i 2022 kan du følge denne tråd på Twitter af Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen. Følg også Ekstra Bladets fodboldkommentator Jan Jensen, der lige nu er i Moskva for at følge slutspurten op til kongressen, her.
https://twitter.com/TroelsBagerT/status/1003740227536609285

https://twitter.com/janjensen09

Afstemningen i 2010 var pilrådden, fordi kulturen i FIFA var det, og fordi man ved at lægge tildelingen af to slutrunder samtidig skabte den perfekte mulighed for stemmebytteri.

Det er selvsagt sværere at bestikke 211 personer end 24, men i kulissen har valgkampen mellem United 2026, som er USA med Mexico og Canada som støttehjul, og Marokko virket lige så besk som i 2009 og 2010.

Begge VM-komitéer er kommet med budgetter for indtægter og udgifter, få eksperter finder den mindste smule troværdige, og ligesom op til afstemningen i 2010 er der i kulissen en masse magtkampe og intriger med USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait blandt hovedaktørerne.

FIFA-præsident Gianni Infantino har ført sig frem som en enerådig og til tider magtsyg regent, der i nogle perioder er gået andres ærinde (især Europa og USA's), og på det seneste er gået enegang med forslag om en udvidelse af VM 2022 til 48 hold, en global landsholdsliga samt et kraftigt udvidet klub-VM til 32-48 hold, som selv hans støtter i FIFA og fodboldverdenen har svært ved at tro på.

Infantino har ikke alene lovet guld og grønne skove til alt og alle med udsigt til en valgkamp om præsidentposten i 2019 – han har allerede brugt en pæn portion af FIFA's kassebeholdning til indfri løfter om million-overførsler til de nationale fodboldforbund, der i 2016 var med til at få ham valgt.

Det skete på et tidspunkt, hvor især amerikanske men også europæiske sponsorer forlod det kriseramte FIFA, og selvom Infantino og hans folk gør deres bedste for at lappe på budgettet med aftaler fra Kina og Mellemøsten, fosser pengene ud af FIFA-kassen.

Det får Gianni Infantino til at gå langt for at få sine, måske, lukrative aftaler igennem i FIFA – koste hvad det vil.

Marokkos VM-komite knurrer over, at USA med Infantinos støtte forsøgte at få VM-værtskabet tildelt allerede i 2017 som en hastesag på FIFA-kongressen, hvilket ikke lykkedes for Infantino. FIFA står til en bonus i milliardklassen fra tv-aftaler i Nordamerika, hvis USA får værtskabet, og derfor har Gianni Infantino tidligere mere eller mindre åbenlyst støttet amerikanerne, der også spillede en hovedrolle, da han efter et tæt kapløb blev valgt til FIFA-præsident i 2016 foran Sheik Salman fra Bahrain.

Infantino går langt for aftalerne og for vennerne, og han mangler den politiske tæft, nogen vil sige intelligens, der kendetegnede Sepp Blatter.

Den åbenlyse korruption fra årene under Blatter, der så sine undersåtters korrupte adfærd og brugte den til egen fordel, er tonet ned. Men magtspillet er lige så barsk og uden hensyn til fodboldspillets vigtigste parter, spillerne og fansene, som det har været i årtier.

Vi bringer her historien om en mand, der forsøgte at rydde op i FIFA's usunde kultur, og som tak blev fyret af Gianni Infantino.

Portugiseren Miguel Maduro fortalte sin historie sidste efterår, først i det britiske parlament og siden i medierne til blandt andre norske Josimar og Tipsbladet i 2017.

Maduro og hans kolleger i FIFA's Governance komite er en del af forklaringen på, at Ruslands hidtidige sports- og fodbold-zar Vitaly Mutko i dag formelt er ude af det politiske spil i FIFA og nu 'kun' er Vladimir Putins vicepræsident. Maduro nægtede at lade Mutko stille op til FIFA's øverste råd, FIFA Council, blandt andet på grund af den verserende sag om statsstyret doping i Rusland. Og det kostede efterfølgende Maduro dyrt.

Læs det store interview med Miguel Maduro - klik her