Zinedine Zidane valgte at stoppe i Real Madrid efter tre Champions League-titler på stribe, og nu har klubben så fundet afløseren for franskmanden.
Valget er faldet på spanieren Julen Lopetegui, der overtager, når han sammen med Spanien er færdig med VM-slutrunden.
Den spanske træner er nemlig landstræner for Spanien - et job, han overtog efter Vincente del Bosque i 2016 - men det bliver kun til to år på posten for Lopetegui, der nu får chancen i en kæmpe klub som Real Madrid.
Julen Lopetegui har tidligere stået i spidsen for Real Madrids B-hold, så han kender i den grad noget til klubben.