Leder: VAR helbreder hverken folk, fæ eller fodbold

Systemet med en Video Assistent Referee, kendt som VAR, har spillet en hovedrolle i de første otte dage ved VM, og ikke mindst i torsdagens kamp mod Australien, hvor det australske straffespark i 1. halvleg var alt andet end populært.

VAR er blevet brugt i både Serie A og Bundesligaen i den forgangne sæson, men først ved slutrunden i Rusland er systemet blevet et af de største diskussionsemner på arbejdspladser, caféer og i dagligstuer fra Brønderslev til Buenos Aires.

Der er mange forskellige reaktioner, og mit indtryk er, at systemet havde skabt flere tilhængere end modstandere, indtil Australiens straffespark mod Danmark.

VAR er ikke det universalmiddel, der kurerer fodbold for uretfærdighed og snyd ved at slå ned på alle kontroversielle situationer og sørge for, at retfærdigheden sker fyldest hver gang, og der vil gå et stykke tid, før denne afgørende pointe har bundfældet sig.

Diego Costa skulle efter mine bedste begreber ikke have fået lov til at score det mål mod Portugal, hvor han banker en albue i hovedet på Pepe, Zuber puffede Miranda i ryggen og skulle derfor have haft sin udligning mod Brasilien annulleret, og jeg forstår udmærket, australierne var frustrerede efter et åbningsnederlag til Frankrig, som nok havde givet mindst ét point i gamle dage.

Er det et problem? Ikke i min bog.

VAR skal være et ekstra værktøj, der kan be- eller afkræfte dommerens skøn i kampafgørende situationer. Men det er altså stadig dommeren, der leder kampen og dømmer efter bedste skøn, og det må efter min mening aldrig blive anderledes.

I den første uge af VM har der været tendens til, at nogle af kampenes dommere har været meget lydhøre overfor VAR-rummet i Moskva og ikke taget stilling til situationer i forventning om en besked fra Moskva.

I mange andre sportsgrene straffes enhver fejl, så det kan aflæses tydeligt i opgørets forløb og resultat.

For mig at se er det absolut ikke attraktivt at forvandle fodbold til et spil, hvor ethvert trøjeriv eller (lidt for) kløgtig screening prompte skal udløse et straffespark eller annulleringen af en scoring. VAR skal være en værdifuld støtte til dommeren i de vigtigste situationer, men VAR kan og skal absolut ikke gøres til det værktøj, der skaber den totale retfærdighed og de to-tre straffespark og 11 gule kort+halvanden udvisning per kamp, der ville følge med.

Australierne følte sig snydt af VAR mod Frankrig, men den følelse blev kompenseret mod Danmark. Straffesparket dømt mod Yussuf Poulsen er et godt eksempel på, at VAR i den fortolkning, FIFA benytter sig af ved VM, kommer til at tillægge dueller og tilfældigheder i feltet alt for megen betydning på bekostning af åbent spil.

Og hvis den nuværende fortolkning med gennemsyn af alle situationer i feltet fastholdes, skal reglerne også ændres, så tydeligt påskudte bolde på kort afstand ikke skal give straffe - med mindre vi fremover gerne ser, at kunsten at fremprovokere straffespark skal være en lige så vigtig egenskab for fodboldspillere som eksemplvis godt hovedspil.

VAR kan skære ned på antallet af kampe, der afgøres af dommerfejl.

Men man mangler også at gøre det tydeligt, at VAR ikke fjerner alle tvivlsspørgsmål, og at VAR ikke er den universalløsning, der forhindrer, at man som fan føler sig snydt - som mange danskere gjorde på landsholdsfodbolds største scene torsdag eftermiddag.

Læs også Carlsens Corner i Tipsbladet på side 38, hvor dommerbedømmer Jan Carlsen går i detaljer med brugen af VAR i den første uge af VM-slutrunden.