Video : Tipsbladet
VM

Deschamps: Hareides kommentarer motiverer ikke mine spillere

Åge Hareide har før kritiseret den franske stjerne-trup, men det påvirker altså ikke de blåklædte synderligt, mener Didier Deschamps.

Tidligere har den danske landstræner stukket lidt til den franske landsholdstrup, og det har Didier Deschamps nu kommenteret på.

For Åge Hareide lader sig ikke umiddelbart imponere af Frankrigs stjernespækket trup. Tilbage i maj udtalte han følgende i et interview med Jyllands-Posten.

- Jeg tror ikke på franskmændene. Holdene i toppen er verdensranglisten er de bedste i verden, men det gælder ikke Frankrig. Jeg så dem spille mod Sverige, og de er ikke noget specielt.

Umiddelbart kunne det være noget, som Didier Deschamps mænd i blåt har tænkt sig at modbevise. Men kommentarerne fra den danske landstræner påvirker - isoleret set - ikke stjernene.

Sådan lyder udmeldingen fra Didier Deschamps.

- Alle har lov til at sige, hvad de vil. Det var ikke noget godt, han sagde. Men jeg behøver ikke bruge det. Spillerne lytter, og de ved godt, hvad træneren har sagt. Det er ikke noget, der vil give ekstra motivation til de spillere, der skal starte i morgen, siger den franske landstræner ifølge B.T.

Danmark og Frankrig tørner sammen i morgen klokken 16.