Video : Tipsbladet
Serie A

Officielt: Nainggolan skifter Roma ud med Inter

Radja Nainggolan har lagt Roma-trøjen væk. I de kommende fire sæsoner skal han tørne ud for konkurrenterne fra Inter.

Den belgiske landstræner valgte at se bort fra Radja Nainggolan til VM, og dermed har midtbanespilleren haft god tid til at få et klubskifte på plads – og det har han udnyttet.

Inter oplyser på sin hjemmeside, at klubben har købt den 30-årige midtbaneslider hos Roma. Samtidig kan Inter fortælle, at Radja Nainggolan har skrevet under på en fireårig kontrakt.

I de seneste fire sæsoner har Radja Nainggolan tørnet ud for Roma, hvor han har været en stor profil på midtbanen. I alt nåede han at spille 203 kampe for hovedstadsklubben, hvor det blev til 33 mål og 29 assists.

I de kommende sæsoner skal han kæmpe med spillere som Marcelo Brozovic, Matías Vecino, Roberto Gagliardini og Borja Valero om spilletiden på midtbanen hos Inter.