Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid afviser: Vi har ikke budt på Neymar

Real Madrid afviser, at de skulle have budt mere end to milliarder kroner på Neymar.

Real Madrid har det meste af sommeren været sat i forbindelse med Paris Saint-Germains brasilianske superstjerne Neymar.

Mandag kunne den spanske tv-station TVE så rapportere, at Real Madrid havde sendt et bud til franskmændene, men det ser ikke ud til at være tilfældet alligevel. I hvert fald afviser Real Madrid, at de har budt på Neymar.

Det skriver den spanske klub på deres hjemmeside.

- I lyset af de oplysninger, der blev udsendt i aftes (mandag aften, red.) af TVE om et påstået Real Madrid-tilbud til PSG og deres spiller Neymar, ønsker Real Madrid at oplyse, at rapporterne er fuldstændig usande. Real Madrid har på ingen måde sendt et tilbud til PSG eller spilleren, skriver klubben.

TVE rapporterede, at Real Madrid havde budt knap 2,3 milliarder kroner på Neymar, men det passer altså ikke ifølge klubben selv.

Neymar skiftede sidste sommer fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain for knap 1,67 milliarder kroner.