Video : Tipsbladet
Premier League

Ny Chelsea-træner: Skal ændre en ting eller to

Maurizio Sarri skal ændre en ting eller to for at kunne implementere sin stil i Chelsea.

Der er en ny chef i Chelsea, hvor Maurizio Sarri har afløst Antonio Conte som klubbens cheftræner. Og det betyder, at der skal skrues på nogle knapper og ændres nogle ting.

Det fortæller Maurizio Sarri ifølge Chelsea TV.

- Jeg synes, Chelsea er et godt hold. Problemet er, at i England er der fem eller seks meget gode hold, fortæller Sarri, der vil forsøge at implementere hans fodboldstil med det samme:

- Jeg tror, at ved at ændre en ting eller to, kan vi spille min type fodbold.

Den italienske cheftræner glæder sig samtidig til at måle sig med de bedste trænere i Europa, som, han mener, befinder sig i den engelske Premier League.

- I Premier League er der alle de største trænere i Europa og måske i verden. Det vil være meget spændende at spille mod Pep Guardiola, Mauricio Pochettino, Jose Mourinho, Jurgen Klopp og alle de andre.

Sarri har allerede sikret sig én spiller, der passer ind i hans spillestil. Kort efter at Sarri blev annonceret som Chelsea-træner, meddelte klubben også, at man havde hentet Jorginho, der var en profil på Sarris Napoli-mandskab.