Emil Berggreen fastslår: Jeg er snart klar igen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Bundesliga

Emil Berggreen fastslår: Jeg er snart klar igen

Emil Berggreens operation var en ganske ufarlig en af slagsen. Mainz-angriberen fastslår, at han ikke er alvorligt skadet igen.

Flere tyske medier - herunder Kicker - har skrevet, at Mainz-angriberen Emil Berggreen igen har problemer med knæet og har i den forbindelse omtalt en ny operation. Det sender bange anelser tilbage til den korsbåndsskade, der holdte den tidligere Hobro-spiller ude i næsten to år.

Det er der dog ingen grund til, fastslår Emil Berggreen.

Angriberen fortæller, at han ganske rigtigt har været under kniven, men det var for to måneder siden, og det var blot for at få fjernet nogle skruer i skinnebinet, som han har haft siddende i forbindelse med sin korsbåndsskade i fjor. 

- Jeg er selvfølgelig træt af at blive sat i forbindelse med flere skader. Der var tale om et helt planlagt indgreb, og planen er, at jeg skal træne fuldt med om fire uger. Jeg er næppe i spil til sæsonstarten, men jeg er bestemt ikke alvorligt skadet, siger Berggreen til tipsbladet.dk.

Mainz 05 oplyser, at Emil Berggreen har opholdt sig i USA og vender tilbage til Tyskland i slutningen af denne uge. Danskeren forklarer, at han har været i USA for at genoptræne, da han tidligere har haft gode erfaringer med netop det.

Emil Berggreen scorede fem mål for Mainz 05 i den forgangne sæson.