Video : Tipsbladet
1. division

Strudal før sæsonpremieren: Vi skal op så hurtigt som muligt

Superliga-nedrykkerne fra Lyngby Boldklub vil tilbage i landets bedste række med det samme.

Godt nok fylder Mathias Taubers farvel til Lyngby Boldklub en del, men det skal ikke fjerne fokus fra, at landets næstbedste række indledels i weekenden, og for Lyngbys vedkommende indledes sæsonen med en hjemmekamp mod Hvidovre søndag.

Klubben blev reddet økonomisk efter de store problemer under Hellerup Finans med daværende ejer Torben Jensen i spidsen, og siden blev der kæmpet for at redde eksistensen som Superliga-hold. Det lykkedes som bekendt ikke.

Nu håber Lyngby Boldklub, der har skiftet Thomas Nørgaard ud med Mark Strudal, dog på, at klubben kan komme hurtigt op igen.

- Med det projekt og det, der er sat i gang, så skal vi op så hurtigt som muligt. Kan det blive efter denne sæson, vil det være fantastisk og mod forventning med så mange nye ting, trænerteam og så videre. Alt det tager tid, men uanset hvad, så vil vi gå efter at komme til at spille om oprykning i denne sæson. Om der så er stolpe ud til sidst, må tiden vise. Rykker vi så vi op i år to, er det sådan, men vi skal med derop og præge rækken allerede nu, siger Mark Strudal i et interview med Dagbladet Ringsted.

Klubben kommer i den kommende sæson til at kæmpe med Silkeborg IF og FC Helsingør, der også rykkede ud af rækken, mens også Viborg ventes at være et af de hold, der leger med om oprykningspladser. Et enkelt hold rykker direkte op, mens to og tre skal spille playoff mod to hold fra Superligaen om at billet til landets bedste række i næste sæson.