• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Mikkel Sloth

Bendtner og Rosenborg ude af Champions Leauge - Schöne og Ajax er videre

Bendtner og Rosenborg ude af Champions Leauge - Schöne og Ajax er videre
Foto: Trond Tandberg/Getty Images

Det var med blandet succes, da de to danskerklubber Rosenborg og Ajax Amsterdam skulle forsøge at spille sig videre til tredje runde af kvalifikationen til Champions League

Af Mikkel Sloth

Efter exit for FC Midtjylland var der brug for et plaster på såret i de øvrige af aftenens kampe, der involverede danskere. Samtidig med FC Midtjyllands exit kom danskerklubben fra Malmö med et lille plaster på såret, da de gik videre efter en samlet sejr over rumænske Cluj.

I aftenens sene kampe skulle Rosenborg med Nicklas Bendtner og Mike Jensen samt Ajax Amsterdam med Lasse Schöne i startopstillingen så forsøge at gøre Malmö FF kunsten efter, og sikre fortsat dansk repræsentation i den fineste europæiske klubturnering. Det blev dog med blandet succes.

Norske Rosenborg havde både Nicklas Bendtner og Mike Jensen i startopstillingen, da de hjemme på Lerkendal var ude på en svær mission mod skotske Celtic. De skulle forsøge at hente den føring på 3-1, som skotterne havde med fra den første kamp.

Det lykkedes dog ikke for de norske mestre, der ligesom FC Midtjylland kun formåede at spille 0-0 på hjemmebane. En sejr på 2-0 havde været nok til avancement, og Rosenborg pressede helt til det sidste på for den føring, der virkelig kunne tænde håbet.

I kampens slutminutter fik Nicklas Bendtner faktisk bolden i nettet, men i sin iver efter at heade bolden i mål ramte han Celtics målmand, hvilket fik dommeren til at annullere målet til fordel for et skotsk frispark.

Derfor endte kampen 0-0, hvilket sender Celtic videre til tredje runde af Champions League-kvalifikationen, mens Rosenborg ryger over i kvalifikationen til Europa League. Her skal danskerklubben møde Cork City fra Irland.

Det gik bedre for den hollandske klub Ajax Amsterdam, der havde danske Lasse Schöne i startopstillingen. De vandt med 3-1 på udebane over Sturm Graz fra Østrig.

Et mål i hver halvleg af angrebsveteranen Klaas-Jan Huntelaar og et enkelt mål i anden halvleg af nyindkøbet Dušan Tadić lagde grundstenen til sejren, inden et selvmål i overtiden gav Sturm Graz et lille plaster på såret.

Det betød dog ikke noget i det store billede, for efter 2-0 i den første kamp vandt den hollandske storklub en sikker samlet sejr på 5-1. Rasmus Nissen tilbragte desuden hele kampen på bænken for Ajax, der nu skal møde Standard Liege fra Belgien i tredje runde af kvalifikationen til Champions League.

Superliga

Mere Superliga

Fokus