• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Oliver Okstrøm

Buffon: Det bliver stort hvis PSG også lærer at forsvare

Buffon: Det bliver stort hvis PSG også lærer at forsvare
Foto: Getty Images

Hvis PSG kan finde ud af at kæmpe sammen og forsvare, så kan der vente store ting for holdet, lyder det fra klubbens nye målmand.

Af Oliver Okstrøm

Efter en lang årrække hos de italienske mestre fra Juventus skiftede Gianluigi Buffon til de franske ditto fra Paris Saint Germain. Søndag aften havde målmanden Ligadebut for sin nye klub, hvor det blev til en 3-0-sejr over Caen.

Dermed fulgte han godt op på sejren over Monaco i den franske Super Cup, hvor det også blev til rent bur for ham.

Efter kampen var det en glad italiener, der blev interviewet.

- Jeg er meget glad, fordi vi har vundet vores anden kamp, ligesom det var kamp nummer to, hvor der ikke gik mål ind. Der er en særlig energi her. Jeg var spændt på at spille her, og jeg har talt med mine holdkammerater om det. Særligt om fansene, siger Buffon.

I det hele taget peger han også på, at der er meget potentiale i holdet, hvis man får styr på det sidste.

- Vi har et meget stærkt hold, hvor vi har masser af kvalitet. Hvis vi også finder ud af, hvordan vi kæmper sammen - at vi også skal forsvare nogle gange - så vil der være masser af tilfredsstillelse på vej, lyder det fra Buffon.

Buffon skiftede på en fri transfer fra Juventus, da hans kontrakt udløb.

Superliga

Mere Superliga

Fokus