Nice-træner Vieira: Det er usandsynligt at Balotelli bliver i klubben
Foto: Getty Images
Ligue 1

Nice-træner Vieira: Det er usandsynligt at Balotelli bliver i klubben

Mario Balotelli kommer sikkert ikke til at spille den nye sæson i franske Nice.

Den italienske angriber Mario Balotelli har aldrig lignet en spiller, der ville blive i den samme klub mange år i træk. Sådan bliver det efter al sandsynlighed heller ikke i hans nuværende klub, Nice.

Det slår spillerens træner, den tidligere topspiller Patrick Vieira fast i et interview med fransk Canal+.

- Spilleren vil gerne væk, så det er usandsynligt at han vil blive her, lyder det fra ham, og han peger på, hvorfor han ikke vil beholde ham:

- Vi vil have spillere, som føler for klubben, og vil have den fremad. Det er en meget vanskelig situation, så klubben gør alt, hvad den kan for, at det kan blive muligt for ham at forlade holdet, siger han.

I den seneste weekend blev den franske liga sparket i gang, men her var Balotelli ikke med, da han ikke dukkede op til træning i opstartssæsonen.

Balotelli har i løbet af sin karriere spillet i klubber som Inter, Milan, Manchester City og Liverpool. Senest er han blevet sat i forbindelse med et skifte til den tidligere italienske storklub, Parma, der er tilbage i Serie A igen efter en konkurs.