Video : Tipsbladet
Champions League

Schöne tilfreds med Ajax-udvikling

En tvivlsom præstation i første Champions League-opgør mod Standard Liège vækkede bekymring hos Ajax' tilhængere. Men tirsdagens 3-0 sejr viste klare forbedringer, mener Lasse Schöne.

Ajax er klar til næste runde af Champions League efter tirsdagens 3-0 sejr over Standard Liège. Belgierne fik ellers et 2-2 resultat i første kamp, hvilket såede tvivl om, hvilken forfatning Ajax-manskabet egentlig er i.

Den sikre hjemmebanesejr er dog et klart tegn på, at det går den rigtige vej i den hollandske klub. Det mener den danske midtbanespiller Lasse Schöne.

"Vi havde problemer med deres kantspillere, som ofte kom ind i banen, og det løste vi bedre i returopgøret. Kommunikationen var bedre, og der var mere klarhed på området. Jeg synes også, det var synligt," siger han til klubbens hjemmeside og understreger, at klubben kan nå langt, hvis niveauet holder.

Lasse Schöne var ikke den eneste dansker på banen i 3-0 sejren over Standard Liège. Også den tidligere FC Midtjylland-spiller Rasmus Nissen Kristiansen kom på banen i anden halvleg.