Det var en magtdemonstration af Manchester City, da de søndag eftermiddag slog danskerklubben Huddersfield med hele 6-1. Den argentinske skarpretter blev noteret for et hattrick, og det er ifølge manager Pep Guardiola ikke tilfældigt.
- Jeg har aldrig set ham sådan her. Efter han kom tilbage fra VM, har han været i utrolig form. Med eller uden bold er han skarp, intelligent, og så har talent for at score mål som altid, fortalte Guardiola om Sergio Agüero til Sky Sports efter kampen.
I sidste sæson var angriberen ellers langt fra trænerens yndling, og det blev kun til 22 kampe i Premier League i sidste sæson for Citys mest scorende spiller nogensinde.
Hattricket var Agüeros niende i Premier League, og han er nu kun to hattricks fra Alan Shearer rekord på elleve.