Fredagens rygtebørs (opdat.): Real Madrid vil hente tidligere Barcelona-spiller
Foto: Getty Images
Rygter

Fredagens rygtebørs (opdat.): Real Madrid vil hente tidligere Barcelona-spiller

Vi har samlet dagens bedste rygter fra det store udland.

Thiago fra Bayern München til Real Madrid
Note: Julen Lopetegui skulle have udset sig Thiago som et af sine store transfermål, da den teknisk stærke midtbanespiller ikke har udsigt til en startplads i Bayern München. Real Madrid vil enten hente Thiago i dette transfervindue eller til januar.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Don Balon

Anthony Martial fra Manchester United til Sevilla
Note:
Jose Mourinho kan angiveligt ikke bruge Martial i Manchester United, og det har Sevilla fået øjnene op for. Det andalusiske mandskab vil gerne have et stort navn til klubben og er klar til at lægge et stort bud for at få fingrene i den unge franskmand.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

Lukasz Bejger fra Lech Poznan til Manchester United
Note: United skulle være tæt på den blot 16-årige polak fra Lech Poznan. Manchester City skulle også være interesserede i Bejger, men United har slået dem på målstregen i kampen om talentet, der kan spille både centerstopper og højre back.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Manchester Evening News

Tammy Abraham og Yannick Bolasie fra Chelsea og Everton til Aston Villa
Note: Championship-klubben Aston Villa er tæt på markant forstærkning i indeværende sæson. Holdet skulle være tæt på at indgå lejeaftaler med Chelsea unge angriber, Tammy Abraham, og Evertons fløjspiller, Yannick Bolasie, der begge søger fast spilletid.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Ivan Rakitic fra FC Barcelona til Paris SG
Note: Den franske storklub skulle være klar til at lægge et monsterbeløb for at lokke kroatiske Ivan Rakitic væk fra Barcelona.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport

Danny Rose fra Tottenham til Paris Saint-Germain
Note: Paris Saint-Germain vil forstærke sig på venstrebacken, og den franske storklub skulle angiveligt have udset sig Tottenhams engelske back. Tottenham er angiveligt åbne for både en transfer og en lejeaftale, men Paris har problemer med at leve op til UEFAs Financial Fair Play-krav.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Mirror

Iago Aspas fra Celta Vigo til Real Madrid
Note: Real Madrid mangler stadig at forstærke sig i angrebet efter salget af Cristiano Ronaldo. Klubbens foretrukne mål skulle være Kylian Mbappé eller Rodrigo, men ingen af dem skulle være en mulighed. Derfor har de nu angiveligt rettet sigtekornet mod 31-årige Iago Aspas, som Julen Lopetegui kender fra det spanske landshold. Aspas skulle angiveligt koste i omegnen af 300 mio. kr.
Kilde: Super Deporte
Sandsynlighed: Under middel

Michael Hector og Lucas Piazon fra Chelsea til Sheffield Wednesday
Note: Sheffield Wednesday skulle være interesserede i at leje Chelseas Michael Hector og Lucas Piazon. Begge spillere har erfaring fra Championship. Lucas Piazon rykkede op med Fulham inden sin retur til Chelsea, mens Michael Hector var på lån i Hull City i sidste sæson. Sheffield Wednesday har været ramt af et transferforbud det meste af sommeren, og håber derfor at kunne forstærke sig i de sidste dage af transfervinduet.
Kilde: Goal
Sandsynlighed: Middel

Zinedine Zidane til Manchester United
Note: Rygterne om Zidane til Manchester United tager til. Franskmanden står uden job efter sin opsigelse i Real Madrid, og han skulle angiveligt have fortalt sine venner, at han regner med at blive tilbudt jobbet på Manchester United, hvis Jose Mourinho bliver fyret.
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Under middel