Transfertanker: United bør kigge til den blå side af Manchester

Bragt i Tipsbladet den 24. august

Paul Pogba og Romelu Lukaku er under de rette omstændigheder spillere, der kan være bærende kræfter og vinde en Champions League-finale for deres hold.

Nemanja Matic er en af verdens bedste til det, han gør, og en stor del af forklaringen på, at Chelsea kollapsede i 2017/18-sæsonen efter salget af serberen til United.

I Shakhtar Donetsk lignede også Fred en spiller, der med de rigtige folk omkring sig kan være fast mand for snart sagt alle hold i verden. Og så er der Henrik Mkhitaryan, Victor Lindelöf, Eric Bailly, Alexis Sanchez og den nye mand Diego Dalot, det er svært at se meningen med i Manchester United, især i bakspejlet, hvor de 500 millioner kroner brugt på Bailly og Lindelöf – og her taler vi altså før signon-fees og enorme lønninger – ser stort set ubrugelige ud, i hvert fald hvis man som Manchester United skal gå efter mesterskabet og efter mindst en Champions League-semifinale hvert år.

De ovenstående spillere er købt i de fem transfervinduer, hvor José Mourinho har været manager, har kostet tre milliarder kroner og fordeler sig jævnt i rimelige succeser, middelvare og forbiere.

I alt har Manchester United ifølge vores beregninger lagt 7,5 milliarder kroner ud for nye spillere, siden Alex Ferguson stoppede i 2013 – og det er igen et beløb uden signon-fees og lønninger, som løber op i betydeligt mere end 7,5 milliarder kroner i perioden.

Det er ikke nogen let opgave at opfylde de store ambitioner i klubben – talentudviklingen i Manchester United er ikke så god som sit rygte med Marcus Rashford og Jesse Lingard som undtagelser, hvilket øger presset for at hente flere spillere til udefra.

Men i disse uger, hvor manager José Mourinhos evne til at løfte holdet og langtidsholdbarhed i Manchester med rette er til kritisk eftersyn, ville jeg, hvis jeg sad i direktør Ed Woodward og de amerikanske ejeres stole, spejde til den blå del af Manchester og til Liverpool, hvor Txiki Begiristain og Michael Edwards har gjort det flot som sportsdirektører og samlingspunkter for deres klubbers rekruttering i samme periode, hvor Manchester United har fejlet med José Mourinho som manager.

Ed Woodward, der har haft opgaven med at koordinere indkøb sammen med skiftende managere, skal koncentrere sig om det kommercielle arbejde, hvor Manchester United vel fortsat er verdens mest succesrige klub, og så højst have et ord at sige i forhold til det overordnede budget og ikke mindst fastholdelsen af en sportslig strategi, noget Manchester United nærmest ikke har haft siden Fergusons exit.

José Mourinho vil helt sikkert ikke være med til at have en sportsdirektør, der har det sidste ord på transfermarkedet. Men som det går på banen i øjeblikket, er man måske alligevel snart ved vejs ende med portugiseren, og så er det oplagt at tage den sportslige strategi, rekruttering og organisationsdiagram op til fornyet overvejelse.