Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Målmændene løb med overskifterne

Tipsbladet.dk har zoomet ind på mandagens Superliga-opgør mellem AaB og Esbjerg.

AaB - Esbjerg 0-1 (0-0)
0-1 Joni Kauko (57')

Kampens bedste

AaB:

AaB har en ganske solid defensiv - godt bakket op af en god målmand. Jacob Rinne viste også sine mange kvaliteter frem mod Esbjerg, men han var chanceløs ved Joni Kaukos mål. Den svenske målmand udstrålede en stor ro, og han var rigtig dygtig med bolden for fødderne, mens han også viste sikre hænder. 

Esbjerg:

Der var behov for en god målmandspræstation i Esbjerg-målet, og Jeppe Højbjerg leverede varen. Han hev et par flotte redninger frem undervejs i kampen, og derudover var han dominerende i luften gennem hele opgøret. 

Kampens værste

Det var AaBs dårligste kamp i sæsonen, og i særdeleshed var det en kamp, som Magnus Christensen vil glemme hurtigst muligt. AaB-spilleren lavede et hav af fejlafleveringer og blev fortjent pillet ud efter 80 minutter, da AaB skulle satse butikken. 

Kampens detalje

14 år er aldersforskellen mellem Rafael van der Vaart og Mathias Kristensen. Det var Rafael van der Vaart, der blev skiftet ind med 20 minutter tilbage af opgøret, hvor den 21-årige Mathias Kristensen blev pillet ud. Straks gik Rafael van der Vaart ind og tog sig af et hjørnespark i sin Esbjerg-debut.