Fredagens rygtebørs: Paris Saint-Germain arbejder stadig på Lobotka
Foto: Getty Images
Rygter

Fredagens rygtebørs: Paris Saint-Germain arbejder stadig på Lobotka

Det er sidste dag i sommerens transfervindue, og her er dagens rygter fra det store udland.

Ademola Lookman fra Everton til RB Leipzig
Note:
Premier League-klubben regner med at kunne holde på den engelske kantspiller, selvom der har været massiv interesse fra RB Leipzig, som har afgivet flere bud i løbet af sommeren.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Liverpool Echo

Stanislav Lobotka fra Celtic Vigo til Paris Saint-Germain
Note:
Der er vedvarende rygter om, at Paris Saint-Germain vil have fingrene i Stanislav Lobotka, og for at gøre plads til den slovakiske midtbanespiller, er den franske storklub klar til at sende Giovani Lo Celso til Real Sociedad på en lejeaftale.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Foot Mercato

Rafinha fra Barcelona til Real Betis
Note:
Barcelona og Real Betis er tæt på at nå til enighed omkring en lejeaftale, der sender den brasilianske midtbanespiller til Real Betis i resten af sæsonen. Barcelona har forsøgt at inkludere et tvunget køb efter lejeaftalens ophør, men det har Real Betis undgået.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Goal

Mario Hermoso fra Espanyol til Real Madrid
Note:
Jesus Vallejo er angiveligt på vej til Real Sociedad på en etårig lejeaftale, og derfor står Real Madrid og mangler en backup til det centrale forsvar. Her har klubben udset sig den 23-årige Mario Hermoso, der er opfostret på Real Madrids akademi.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: AS