• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Vejle siger farvel til Nicolaj Madsen: Vi er kede af det

Vejle siger farvel til Nicolaj Madsen: Vi er kede af det
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

De havde gerne beholdt Nicolaj Madsen i Vejle Boldklub, men spilleren ville gerne et sted hen, hvor han kunne få mere spilletid.

Af Anders Dehn

Det er ikke ligefrem sådan, at Nicolaj Madsen har været helt ude i kulden i Vejle Boldklub. Han har fået spilletid i de fem seneste kampe, heraf to fra start. Men det har ikke været nok for den tidligere SønderjyskE-profil.

Som klubbens administrerende direktør, Henrik Tønder, kunne fortælle tidligere, har parterne valgt at ophæve samarbejdet. Det var Madsen selv, der kom til klubbens ledelse med ønsket om at komme væk.

Læs også: Vejle bekræfter Nicolaj Madsen-afgang

- Jeg har en alder, hvor jeg føler, at jeg skal spille hver gang. Samtidig er der kamp om midtbanepladserne i Vejle, hvor der er mange gode spillere, som byder sig til. Det er præmissen i en trup, hvor der er kamp om pladserne, men jeg mener også, at jeg er god nok til at spille hver gang, og det er den mulighed, jeg skal ud og finde nu, siger han til klubbens hjemmeside.

 I Vejle ville de gerne have beholdt den 30-årige midtbanemand, men de har alligevel valgt at imødekomme hans ønske.

- Nicolaj kom til mig i starten af denne uge og ytrede et ønske om få mere spilletid, siger teknisk chef Jacob Krüger.

- Vi er kede af Nicolajs ønske, da de personlige og fodboldmæssige kvaliteter er store hos ham, men vi respekterer modet og overvejelserne bag henvendelsen. Derfor har vi imødekommet Nicolajs ønske om en ophævelse og takker ham for bidraget til kulturen i klubben og den store andel i oprykningen til Superligaen sidste sæson, hvor stærke kampe fra Nicolaj bidrog til dette, siger Jacob Krüger.

Selv om transfervinduet lukker ved midnat i aften, er Nicolaj Madsen ikke presset til at finde en klub inden da. Eftersom han fik sin aftale ophævet før deadline, kan han frit forhandle med bejlere i den kommende tid uden at tage hensyn til, hvor vinduerne er åbne.

Superliga

Mere Superliga

Fokus