Officielt: Real Betis lejer Lo Celso i PSG
Foto: Real Betis
La Liga

Officielt: Real Betis lejer Lo Celso i PSG

Paris Saint-Germain sender den argentinske midtbanespiller Giovani Lo Celso til Real Betis på lån.

Fredag formiddag landede Paris Saint-Germains Giovani Lo Celso i Sevilla, hvor han ifølge flere spanske medier var på vej til Real Betis. 

Og de rygter havde hold i sig. Den handel er nemlig faldet endeligt på plads fredag aften. 

Det meddeler Real Betis på deres hjemmeside.

Den andalusiske klub henter Lo Celso, der gør sig på midtbanen, på en lejeaftale, der løber hele den kommende sæson. Klubben har også sikret sig en købsoption, og ifølge spanske medier er den på knap 225 millioner kroner.

Lo Celso har spillet i Paris Saint-Germain siden 2016 og har nået 54 kampe for de franske giganter. Han var desuden også med i Argentinas trup til VM og har spillet fem landskampe for Argentina.