• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Andreas Arp

Superligaens tag-selv-bord: Otte kontraktfrie spillere

Transfervinduet er lukket, men i både Danmark og resten af verden står spillere uden kontrakt. Vi har kigget på nogle af dem, der kunne være aktuelle for Superliga-klubberne.

Af Andreas Arp

Transfervinduet er lukket, og det er ikke længere muligt at købe og sælge spillere. Så hvis Superliga-klubberne stadig pønser på at forstærke sig, skal det ske med spillere, der pt. står uden kontrakt.

Dem er der imidlertid også en række interessante navne af.

Tipsbladet.dk har samlet otte navne, som står uden kontrakt, og som de 14 Superliga-klubber frit kan erhverve uden for transfervinduets åbning.

Opdateret: Der er nu kun otte spillere tilbage på listen, da Andre Bjerregaard har skrevet under på en kontrakt med 1. divisionsklubben Hvidovre, og Martin Pusic har skrevet under med østrigske Mattersburg.

Youssef Toutouh
Position: Midtbanespiller
Seneste klub: FC København

Mysterium. Det er nok det ord, der kommer tættest på at betegne situationen for 25-årige Youssef Toutouh. Det har stået klart siden jul, at kantspilleren skulle ud af klubben, men på trods af, at Toutouh har haft otte måneder til at finde sig en ny, er der fortsat intet nyt. Den tidligere FCK'er bør være et interessant navn for flere Superliga-klubber, hvis de vel og mærke kan få ham overtalt. 

Nicolaj Madsen
Position: Midtbanespiller
Seneste klub: Vejle Boldklub

Han har allerede spillet fem kampe i den nye sæson af Superligaen, så den 30-årige midtbanegeneral behøver ikke engang tid på at komme op i omdrejninger. På transfervinduets sidste dag fik han ophævet sin kontrakt i Vejle efter eget ønske, da han mente, at han spillede for lidt. Måske han kan få opfyldt sit ønske andetsteds i den bedste danske række? 

Kim Ojo
Position: Angriber
Seneste klub: Lyngby Boldklub

Kim Ojo havde egentlig kontrakt til 2019, men på deadline-dag blev han enig med Lyngby om at ophæve den aftale. Den nigerianske angriber udtalte i forbindelse med kontraktophævelsen, at han vil tættere på sin familie, men måske han alligevel kan overtales til at blive i Danmark lidt endnu. 

Mathias Thrane
Position: Midtbanespiller
Seneste klub: Odense Boldklub

Midtbanespilleren jagter en ny klub efter bruddet med OB, og manager i Dundee United Csaba Laszlo har bekræftet, at danskeren har trænet med i det skotske. Opholdet er dog endnu ikke blevet vekslet til en kontrakt, og Thrane er dermed stadig fri på markedet.

Osama Akharraz
Position: Midtbanespiller
Seneste klub: FC Helsingør

Han har fortid i både Brøndby, AGF, FC Vestsjælland, Viborg og senest FC Helsingør, og nu leder 27-årige Akharraz så igen efter en ny klub. Offensivspilleren har 130 Superliga-kampes erfaring, så han bør i den grad være på blokken i flere af klubberne. 

Patrick da Silva
Position: Forsvarsspiller
Seneste klub: FC Nordsjælland

Han blev løst af sin aftale med FC Nordsjælland tidligere på sommeren og var efterfølgende tæt på en ny med israelske Bnei Sakhnin. Israelerne fik dog ikke godkendt aftalen af det israelske fodboldforbund, så den 23-årige venstre back er stadig på jagt efter en ny arbejdsgiver. 

Wilfried Domoraud
Position: Midtbanespiller
Seneste klub: Hobro IK

Han har 20 Superliga-kampe og to mål på CV'et, men denne sommer udløb kontrakten med Hobro IK. Den 30-årige franskmand var skadet i størstedelen af sidste sæson, men har tidligere vist, at han har offensive kvaliteter, som flere Superliga-klubber kunne spekulere i at få glæde af. 

Mandla Masango
Position: Midtbanespiller
Seneste klub: Randers FC

Det bliver med stor sandsynlighed ikke en Superliga-klub, der bliver sydafrikanerens næste destination, men han skal alligevel med på listen. Kantspilleren kom til Randers FC tilbage i 2015 og nåede at spille 29 Superliga-kampe for kronjyderne, inden at det turbulente ophold tidligere på sommeren blev ophævet. 

Foto: Getty Images

Superliga

Mere Superliga

Fokus