Verdens dyreste: Min pris er en konsekvens af markedet
Foto: Catherine Ivill / Getty Images
Premier League

Verdens dyreste: Min pris er en konsekvens af markedet

Chelsea-keeperen Kepa Arrizabalaga blev købt som verdens dyreste. Selv forstår han, at prisen er høj, men det er ikke på grund af ham.

I løbet af sommeren er der blevet slået flere transferrekorder. Blandt andet blev titlen som verdens dyreste målmand overtaget af Liverpools Alisson, og bare få uger senere overgik den til den nye Chelsea-profil Kepa. 

Den spanske keeper blev købt ind for omkring 600 millioner kroner som erstatning for Thibaut Courtois, der skiftede til Real Madrid. 

Selvom det isoleret set er vanvittigt højt beløb - selv i moderne fodbold - så er der en klar årsag til, at prisen blev så høj. Det mener hovedpersonen selv.

- Prisen er, som den er på grund af markedet. Højere og højere summer bliver betalt, og jeg ser min pris som konsekvens af den udvikling, siger Kepa til AS.

Hvis man skulle tro, at den skyhøje pris skaber et ekstra pres på den 23-årige keeper, så beroliger han med, at det ikke er tilfældet.

- Nej, jeg er ikke urolig over mit prisskilt. Jeg fokuserer bare på mit eget spil, siger han.

Kepa blev hentet til Chelsea fra Athletic Bilbao i starten af august.