Video : Tipsbladet
Superliga

FCM henter 25-årig angriber

De forsvarende mestre er ved at hente en 25-årige nordmand, som udlejes til FC Fredericia.

FC Midtjylland er ved at hente den 25-årige Chuma Anene på fri transfer.

I løbet af august kom det frem, at midtjyderne havde øje på en spiller, der havde brug for et halvt år i 1. Division, inden han kunne træde til på Ulvenes førstehold. Og det er lige præcis det, der kommer til at ske. Det skriver Eurosport.no.

Chuma Anene bliver nemlig udlejet til Fredericia, der har et spillersamarbejde med FC Midtjylland. Her bliver han en del af ulveflokken i Fredericia, som i forvejen tæller Michael Baidoo, Victor Torp, Sebastian Buch og Henry Uzochukwu.

Efter nytår skal Anene så tilbage til FC Midtjylland.

– Jeg er på vej til Danmark nu. Jeg håber, det går i orden, siger Anene til Europsport.no, der altså mener at vide, at det er de forsvarende mestre, der tales om.

Nordmanden har tidligere spillet for Vålerenga og Stabæk, men har i de seneste sæsoner været i makedonske Rabotnicki, russiske Amkar Perm og FC Kairat fra Kasakhstan.

FC Midtjylland har i dette transfervindue hentet en række spillere, som de har lejet ud med det samme. Her kan nævnes Sammy Skytte og Søren Reese, der er i AC Horsens og Manjrekar James i FC Fredericia.