Video : Tipsbladet
Europa League

Fans bag FCM-banner får karantæne

De fans, der stod bag det kritiserede banner på MCH Arena får nu deres straf.

Det vagte stor røre, da nogle FCM-fans rullede deres banner ud i Europa League-kampen mod Malmø på MCH Arena.

På banneret stod "Imorgen er I atter immigranter i jeres egen by". Dén tekst blev af mange opfattet som racisme, og klubben var også straks ude at tage afstand fra den. 

Nu har FC Midtjylland identificeret bagmændene til banneret og givet dem deres straf.

To fans er derfor idømt et års karantæne fra MCH Arena, og selvom klubben normalt ikke ville fortælle karakteren af konsekvensen offentligt, så er der gjort en undtagelse denne gang.

- Normalt offentliggør klubben ikke uddelte karantæner, men den konkrete sag har fyldt meget i offentligheden, og derudover er sagen af principiel karakter. Derfor føler FC Midtjylland behov for at melde ud – både over for de implicerede men også over for offentligheden, skriver FCM på klubbens hjemmeside.

Klubben skriver også, at alle bannere skal godkendes, inden de kommer med ind på stadion, men dette er blevet sneget ind udenom kontrollen.