Trippier lægger pres på Eriksen: VM har givet mig selvtillid
Foto: Getty Images
Premier League

Trippier lægger pres på Eriksen: VM har givet mig selvtillid

Kieran Trippier banker på som frisparksskytte i Tottenham, og det især englænderens frisparkskasse mod Kroatien til VM, der har givet Trippier blod på tanden.

Christian Eriksen har i flere sæsoner været fast frisparksskytte i engelske Tottenham. I denne sæson er det også hovedsageligt danskeren, der har taget Tottenhams frispark, men engelske Kieran Trippier har i flere situationer taget frispark for London-klubben.

I Tottenhams sejr over Fulham i sæsonen bragede Trippier et frispark i kassen. Kieran Tripper scorede på frispark i VM-semifinalen mod Kroatien, og det har givet den engelske back selvtillid. Derfor diskuterer Trippier og Eriksen nu, hvem der skal tage frisparkene for Tottenham.

- Det handler om, hvem der har selvtilliden i momentet. I de sidste par kampe har vi delt frisparkene i mellem os, fordi det handler om, hvem der kan gøre mest ondt på modstanderne. Vi har joket lidt om frisparkene lige siden vi kom tilbage fra VM, siger Kieran Tripper til Sky Sports og fortsætter:

- Jeg har ikke tænkt mig at lyve. Jeg har nok set frisparket fra Kroatien-kampen 100 gange.

Næste gang Trippier eller Eriksen skal tage et frispark er næste lørdag, når Tottenham skal på en svær opgave hjemme mod Liverpool.