Schwartz: Dejligt at åbne målkontoen hurtigt
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Schwartz: Dejligt at åbne målkontoen hurtigt

Den nytilkomne målræv kom på tavlen i pokalkampen mod Brabrand.

Ronnie Schwartz er tilbage i Danmark efter ophold i Frankrig, Belgien og Norge.

Nu gælder det om at score mål i Silkeborg, og der skulle kun gå en uge, før angriberen var på pletten.

I onsdagens pokalopgør mod Brabrand fra 2. Division kom Schwartz nemlig på måltavlen og grundlagde 3-2 sejren.

Målet glæder også den rutinerede angriber, der helst ikke ville vente for længe med at komme på tavlen.

- Jeg vil altid gerne score mål, og det var dejligt at få åbnet kontoen hurtigt. Dejligt at vi scorer tre gode mål, så det tegner godt for fremtiden. Nu havde vi et lille bump på vejen i weekenden, og det her giver selvtillid, siger Ronnie Schwartz til klubbens hjemmeside.

Selve kampen var ikke spor æstetisk, men handlede i højere grad om hårde nærkampe.

- Det var en stor fight. Banen var ikke til poleret spil, men i store dele af kampen prøver vi og gør det også til dels. Men det handler bare om at vinde de her kampe, og det gør vi også i dag.

Ronnie Schwartz blev hentet til klubben i norske Sarpsborg 08.