Liverpools danske indkastspecialist ser store forbedringsmuligheder
Foto: Getty Images
Premier League

Liverpools danske indkastspecialist ser store forbedringsmuligheder

Indkasttræneren Thomas Grønnemark ser store muligheder for at forbedre spillernes evner til at lave indkast i Liverpool.

Det har skabt undren i England, at Liverpool har ansat danske Thomas Grønnemark til at gøre klubben spillere bedre til at udføre indkast.

I Danmark er der ingen undring at spore, for i Superligaen har der været tydelige eksempler på, at det kan gavne at træne indkast. Således har Thomas Grønnemark blandt andet sørget for, at spillere i FC Midtjylland har forbedret deres indkastevner.

Den samme mulighed ser han nu i Liverpool.

- De fleste spillere er ikke vant til at træne indkast. Selv ikke professionelle spillere, som har lavet indkast flere tusinde gange. Så de kan forbedre sig meget. Hvorfor skulle man ikke blive bedre til at lave lange indkast?, siger den danske indkasttræner til the Telegraph.

Thomas Grønnemark har sat en uofficiel verdensrekord på 51,33 meter for det længste indkast.